Kolding Evergreen – en øl brygget på historierne fra Kolding, Vejle, og Ribe amt.

DEL 1 ud af….. nu må vi se..

Kolding Evergreen – Pilsneren, der er en populær evergreen, der bliver ved med at være populær længe efter, at den blev brygget første gang i år 1880.

Det er måske ikke alle der kender Sandholm, men de fleste kender Egtvedpigen, som i graven havde et af de første spor på ølbrygning i nordiske lande med sig – en krukke hvedeøl. Dette er blot 15 km fra gården Sandholm.  Således starter sagnet om Sandholm, en historie om øl, krig, kærlighed, og kongerækken. 

Med beviset fra Egtvedpigen ved vi, at der tidligt været gang i ølbrygningen i egnene omkring Kolding og Vejle. Der må derfor også have været viden omkring korndyrkning, gæring, og ølbrygning, der er gået i arv fra generation til generation. Den første danske pilsner er sågar udviklet af Hans Bekkevold fra Vejle for Tuborg i 1880, og kort efter fulgte Bryggeriet Slotsmøllen i Kolding med den dengang populære "Slots-Pilsner". Slotsmøllen var oprindeligt ejet af Koldinghus indtil den i 1765 blev solgt til private – Præcis ligesom Rytterskolen Sandholm. I historiebøgerne nævnes ofte de anerkendte mandlige brygmestre, men går man længere tilbage i tiden, til dengang der blev brygget på alle gårde og husmandssteder, så var det ofte kvinder der stod for at brygge øl som en del af husholdningen - dem der bryggede de bedste øl, fik også de bedste medarbejdere på gården.

År 1634

Sagnet om Sandholm starter i 1634, hvor den lille gård lidt vest for Kolding og en del øst fra Esbjerg ligger gemt bag de store bakker formet i istiden. I år 1700 blev Sandholm en rytterskole, oprettet af Frederik IV, der hørte under Kolding Hus, ligesom den største bakke i 200m fra gårdens daværende placering hedder Slotsbanke den dag i dag. Om bakken har været brugt til signalering mellem Koldinghus og Skamlingsbanken kan vi kun gisne om.

Den første historie fra 1634 handler om en nabostrid, som nok greb lidt om sig. Dengang boede rytterbonden Hans Pedersen på Sandholm, og sagnet siger, at han and hans hustru en nat vågner op, da de lugter røg, og til deres held opdager, at der var i ild i huset. Endda lige uden for deres soveværelsesvindue. De fik med nød og næppe reddet sig selv og børnene fri af ilden. Med skræk i livet får de anmeldt det til sognefogeden, da de mente ilden var påsat af naboen. Han nægtede dog, at han skulle have noget med dette at gøre. Dog står der i sognebøgerne at man troede på rytterbonden Hans Pedersen, pga. følgende:

  1. Ilden var ikke opstået som følge af menneskelig forsømmelse, det kunne enhver da se. Ilden var påsat lige udenfor rytterbonden og hustruens soveværelse i det nederste af tækningen
  2. Der kunne fornemmes, at naboen havde haft privat had til rytterbonden (hvordan vides ikke, men måske de også havde folk til afhøring på stationen dengang)
  3. Hvis man var i tvivl, kunne man se på de spor der var i sneen fra naboens hus til rytterbondens hus. De gik i en lige linje, hen til der, hvor ilden var antændt og tilbage igen.

Naboen slap med en ed og en undskyldning over en øl, og rytterbondens Hans Pedersens slægt fortsætter sin historie på Sandholm i 8 ”stille” generationer - indtil stuehuset da rigtig brænder ned og må bygges op igen.

ÅR 1852

En 200års tid og et par øI senere, overtager Ole Jensen Bjerg Sandholm i 1852 (altså stadig samme slægt som rytterbonden Hans Pedersen). I aftægtskontrakten med sin far står der beskrevet, hvordan Ole skal forsørge ”aftægtsmanden” med fornødenheder - blandt andet humle, maltbyg og øl. Det vides ikke, om Ole var træt af det forhold, men i hvert fald vælger han i 1864-66 at genopføre Sandholm 150m syd – endnu tættere på bakken "Slotsbanke", der har udsigt til Skamlingsbanken og Kolding Hus. Sandholm bliver genopført i en elegant herskabelig stil, med smukke stuklofter og 8 kantede stuer, takkede gavle og et murværk man sjældent ser opført den dag i dag. Ole Bjergs datter skulle engang have udtalt ”mor kunne ikke få det flot nok, og far kunne ikke få det godt nok”, hvilket da absolut er rigtigt, da stuernes stuk og længernes murværk fremstår meget smukke og velholdte - et håndværk som i dag er tæt på umuligt at betale sig fra. Dertil hørte også et bryggers, hvor gårdens bedste  øl, og nok også slet øl, blev brygget og delt ud til gårdens mange medarbejdere.

Øl var altså en naturlig del af det have et landbrug. Det fulgte med den naturlige slægtsgang og tænk sig, at man dengang var indfødt med bryggerihåndværket. Man lærte simpelthen at brygge øl, ligesom man lærte at bage brød, dyrke grøntsager, og mildest talt overleve. I dag er bryggeriuddannelsen en 5-årig uddannelse på KU. For ikke at tale om FoodSicence, husdyrvidenskab og naturressourcer, som førhen var noget man var indfødt med. Det var en del af den læring man fik af den natur man levede af, og de mennesker man levede med.